TankeRUM #2 - Byer i balance

July 20, 2018
00:0000:00

Storbyerne vokser i hele verden – også i Danmark. Det betyder, at der i de kommende år skal bygges rigtig meget nyt, og at gamle bydele skal omdannes. Det betyder også, at vi skal overveje, hvordan vi skaber byer som er gode og trygge at bo og leve i for alle. Byer med sammenhængskraft.

I Realdania arbejder vi for, at fremtidens byer er i social balance med plads, mødesteder og udfoldelsesmuligheder for alle.

Men hvordan kan man byplanlægge sig til social balance og sammenhængskraft, og hvad er det for nogle mekanismer, der kan slå byerne ud af kurs?

Det får Susanna Sommer to forskellige bud på i denne udgave af Realdanias podcastserie Tankerum. Her tager hun på byvandring med professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus og forskningschef Hans Thor Andersen fra SBi ved Ålborg Universitet.

I Århus’ nye havnekvarter fortæller Tom Nielsen blandt andet, hvorfor det i dag er særligt vigtigt at skabe byrum, hvor byens beboere bliver konfronteret med hinanden, og han forklarer, hvorfor man ikke bare kan overlade byudviklingen til markedet.

Hans Thor Andersen tager os med igennem Sydhavnen, Københavns gamle arbejderkvarter, hvor en helt ny kanalbydel er vokset frem langs kajkanten. Han savner en samlet strategi, der forhindrer, at hovedstaden eksporterer sine sociale problemer til udkantskommunerne.

Læs mere om Realdanias indsats 'By i balance' på vores hjemmeside https://realdania.dk/projekter/byibalance og få inspiration til, hvordan du kan gribe en komplekse byudvikling an i Realdania By & Bygs publikationer ”Strategisk ledelse af byudvikling” https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/strategisk-ledelse-af-byudvikling og ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling” https://realdania.dk/publikationer/realdania-by-og-byg/udviklingsplaner-som-v%C3%A6rkt%C3%B8j-i-byudvikling

Medvirkende:

Professor Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus.
Forskningschef Hans Thor Andersen fra By, Bolig og Ejendom ved Ålborg Universitet.
Projektchef i Realdania Björn Emil Härtel Jensen

Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer