#5 Nyt liv i marsken

September 1, 2017
00:0000:00

Kom med på tur gennem Højer og omegns historie, nutid og fremtidsdrømme. Realdania Podcast fortæller denne gang om Tøndermarskinitiativet, som i løbet af de næste år investerer næsten en kvart milliard kroner i at gøre området til et endnu bedre og mere attraktivt sted at besøge, arbejde og leve.

Susanna Sommer oplever de store flokke af gæs ude i marsken og besøger det gamle Østerspakhus, hvor der blev pakket skaldyr til det russiske hof. Hun kigger indenfor hos 4. generations pølsemageren, der har store planer for sin forretning og vandrer ud til udkantshøjer til tekstilkunstneren, som bruger vadehavsnaturen som inspiration, og tror på at det gode lokale håndværk er en af de ting, der kan trække folk til byen.
Det er Tønder Kommune, Realdania, A.P. Møller Fonden og Nordea-Fonden, der står bag det det store projekt, som bliver skabt i dialog med områdets engagerede beboere og erhvervsliv. 
De er trætte af at blive kaldt udkant og ikke i tvivl om deres hjemegns potentiale, så idéen er at fokusere på egnens helt særlige natur, kulturarv, historie og råvarer og gøre dem til løftestang for udvikling og ny dynamik.

Medvirkende:
Karsten Jensen, projektchef Tøndermarskinitiativet
Iver Gram, Sort Safari
Hanne Sønnichsen, tekstilkunstner
Jan Müller, Højer Pølser
Anne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Højer Mølle

 

Realdania Podcast bliver produceret af Susanna Sommer